Juraen

GDPR udgør den juridiske grundsten for alt arbejde med AI og data. Når man bruger Talt til dokumentationsopgaven behandles en række personoplysninger – herunder helbredsdata og andre følsomme oplysninger. GDPR kræver derfor, at der findes et tydeligt og lovligt behandlingsgrundlag. For kommunerne er dette ofte GDPR, artikel 6, stk. 1, litra e, som vedrører opgaver i samfundets interesse.

Samtidig skal der, fordi der blandt andet er tale om helbredsoplysninger, være en undtagelse i artikel 9, som giver ret til at behandle følsomme data. Artikel 9, stk. 2, litra g forudsætter, at der findes en supplerende national hjemmel. GDPR kræver med andre ord ikke blot, at behandlingen er nødvendig og sikker, men også, at en dansk lov specifikt tillader brugen af helbredsdata til det pågældende formål.

Dokumentationen i den elektroniske omsorgsjournal har hjemmel i primært tre lovgivninger, nemlig sundhedsloven, ældreloven og serviceloven. For at Talt kan færdigudvikles og anvendes til brugsscenarier bredt i omsorgsjournalen og på tværs af faggrupper, er der behov for et symmetrisk hjemmelsgrundlag på tværs af de forskellige ressortområders lovgivning.

Projektet har bl.a. via dialog med Datatilsynet og fagministerier konkluderet, at der i dag ikke på tværs af sundhedslov, ældrelov og servicelov er hjemmel til at udvikle, anvende og gentræne en AI-løsning til understøttelse af dokumentationen - bl.a. via tale-til-tekst dokumentation.

Der er krav om hjemmel til behandling af personoplysninger i alle faser af AI-systemer, den hjemmel mangler i dag. Den manglende supplerende hjemmel betyder, at Talt-projektet alene har haft mulighed for at anvende syntetiske data eller gennemføre mindre tests på baggrund af eksplicit, frivilligt samtykke fra borgeren. Det er dog understreget af Datatilsynet, at samtykke ikke kan bære den langsigtede udvikling eller drift af løsningen. 

På tværs af stat, kommuner og regioner er der enighed om, at der er behov for tilpasninger af det nuværende lovgrundlag, hvis vi i den offentlige sektor i Danmark skal lykkes med ambitionerne om at frigive tid til kernevelfærd – bl.a. med AI.​ 

Timingen i Talt-projektet har været god ift. at indgå samarbejde og dialog om behovet for tilpasning af lovgivningen således, at rammerne for at anvende AI til behandling af personoplysninger ændres.

Talt har gennem de seneste to år løbende afdækket og gjort opmærksom på begrænsningerne i hjemmelsgrundlaget i dialog med ’Den digitale taskforce for kunstig intelligens’ og relevante ministerier. For selvom de lovgivende myndigheder skal sikre etablering af hjemmelsgrundlaget, er kommuner og andre aktører, som støder på konkrete udfordringer, nødt at hjælpe ved at pege på, hvor de konkrete behov og udfordringer ligger.​ 

Vi skal ikke ukritisk slippe AI fri på områder, hvor vi har med mennesker og deres personlige oplysninger at gøre. Men vi tror på, at det er muligt ​at udvide rammerne for anvendelse af AI på en velovervejet måde, uden at det går ud over borgernes sikkerhed.

I løbet af 2026 træder ny hjemmel til anvendelse af AI i kraft i sundhedsloven og ældreloven. Samtidig arbejder ’Den digitale taskforce for kunstig intelligens’ fortsat i 2026 videre for at sikre et klart og tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag på øvrige områder.