OPI i praksis og øvrigt samarbejde

OPI-samarbejdet viste sig at være den rette løsning for Talt-projektet. I forhold til projektets målsætning giver OPI-samarbejdet flere fordele sammenlignet med et klassisk leverandør/kunde-samarbejde. Bl.a. fordi

• der ikke er en kravspecifikation og mål om en færdigudviklet løsning. Det giver fleksibilitet ift. at skifte retning og løbende tilpasse projekt og leverancer.
• samskabelse sikrer optimal brug af specialister, kompetencer og viden på tværs af parter​. Alle parter i samarbejdet har bidraget på lige fod, men med forskellige spidskompetencer.
• læring og viden forankres i organisationerne.
• fuld åbenhed om løsningsbeskrivelser kommer hele landet til gode​.

I projekt Talt er erfaringen, at det giver stor værdi at arbejde på tværs af organisationer. Det er en fordel for projektets skalerbarhed, at perspektiver, der rækker ud over den enkelte organisation, er afdækket og indarbejdet fra starten. Selvom det også kræver en stor indsats at etablere og få samarbejdet omkring et komplekst projekt på tværs af organisationer og lokationer til at fungere, opvejes dette af fordelene.

Som led i regeringens digitaliseringsstrategi etablerede Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet i 2024 en regulatorisk sandkasse for AI. 

Projekt Talt deltog i første runde af den regulatoriske sandkasse for AI i perioden september-december 2024.

Sandkassens formål er at understøtte innovation og brugen af gode AI-løsninger gennem projekt- og praksisnær vejledning om konkrete regulatoriske rammer og dermed bidrage til at sikre ansvarlig og lovlig anvendelse af AI-løsninger. 

De primære temaer for Talts sandkasseforløb var

1. retsligt grundlag for behandling af personoplysninger til træning og drift af AI-løsningen.
2. Mulighederne for at teste AI-løsningen på oplysninger om rigtige borgere og
3. Rolle- og ansvarsfordelingen efter databeskyttelsesreglerne mellem parterne i en OPI-aftale.

Sandkassen fungerede som et ”fast track” til dialog og afklaringer med Datatilsynet og hjalp os bl.a. med at analysere hjemmelsgrundlag og initiere dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Læs mere om de juridiske rammer, og hvilke lovændringer brug af AI i den kommunale sundhedssektor kalder på

Det er regeringens, KL’s og Danske Regioners ambition, at den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens. På den baggrund blev ’Den digitale taskforce for kunstig intelligens’ sat i verden i 2024. 

Taskforcen skal være med til at bane vejen for, at vi på landsplan får udnyttet potentialerne ved AI – bl.a. på sundhedsområdet. Det indebærer en forudsætningsskabende indsats med at identificere og håndtere barrierer for udnyttelsen af kunstig intelligens – herunder at sikre tilpasning af de juridiske rammer.

Talt har fungeret som case for taskforcen og som eksempel på et projekt med nogle veldefinerede use cases, som har potentiale, der rækker ud over det konkrete projekt. 

Talt-projektet har i samarbejde med taskforcen taget initiativ til dialogmøder med en række ministerier og styrelser ift. tolkning og påvirkning af det regulatoriske landskab.

Samarbejdet med taskforcen er desuden formaliseret gennem taskforcens deltagelse i Talts styregruppe.

Som led i regeringens, KL’s og Danske Regioners 10-års plan for ny teknologi (økonomiaftale 2023) er en tilskudspulje for nye teknologier udmøntet. Tilskudspuljen har til formål at øge anvendelsen af nye teknologier i den offentlige sektor, der kan bidrage til at frigøre arbejdskraft, lette administration og forbedre den offentlige service til gavn for borgerne.
  
Talt-projektet har modtaget midler fra tilskudspuljen til udvikling og afprøvning i 11 kommuner samt til det forudsætningsskabende arbejde med at afdække de juridiske barrierer og forudsætninger. Foruden København, Aalborg og Aarhus Kommune er der gennemført afprøvninger i kommunerne Egedal, Haderslev, Horsens, Hjørring, Odense, Roskilde, Vejle og Viborg. Det at vi har afprøvet prototypeløsningerne på et tidligt stadie med kommuner af forskellig størrelse, geografi og på tværs af forskellige omsorgsjournalsystemer har sikret bred afdækning af behov og perspektiver, som kan indarbejdes i en færdig løsning eller kravspecifikation til gavn for alle landets kommuner.
 
Erfaringerne fra arbejdet i 10-årsplanen danner grundlag for Taskforcens videre arbejder og Taskforcens målbillede erstatter 10-årsplanens målsætninger.

Læs mere om puljen (Bekendtgørelse om tilskudspulje for nye teknologier)

Vidensprojektet ’Fremfærd Sundhed & Ældre’ har sat fokus på, hvordan kunstig intelligens kan støtte dokumentationsarbejdet på sundheds- og ældreområdet. Projektet bygger på erfaringerne fra Talt og har fulgt afprøvningerne i flere af de deltagende kommuner. 

Vidensprojektet fokuserer på medarbejdernes behov, kompetencer og erfaringer i mødet med de nye teknologier. 

Projektet konkluderer bl.a. at

• Medarbejderne har behov for hjælp til at reducere dokumentationsopgaven og er overordnet meget pragmatiske i forhold til at bruge AI til at understøtte deres dokumentationspraksis.
• Det er afgørende, at medarbejderne kan have tillid til, at AI kommer med retvisende forslag, og at de kan genkende deres faglighed i det dokumenterede, så systemet skriver i et rehabiliterende og fagligt korrekt sprog.
• Medarbejderne ønsker at blive introduceret til AI’s muligheder og begrænsninger, så de ved, at dokumentationsansvaret stadig ligger hos dem, og at de skal bruge deres faglighed og kritiske sans til at tilrette fejl og bias fra AI.

Blandt anbefalingerne i rapporten nævnes, at

• den politiske og strategiske ledelse i kommunerne lægger en langsigtet strategi for brugen af AI, der afklarer, hvad der er kvalitetsfuld dokumentation, tilpasser forventningerne til AI og afventer den økonomiske gevinstrealisering.